Gerlos Alpenstraße, som ligger direkte i Nationalparken og naturreservatet Hohe Tauern, er en cirka 12 km lang, tosporet og afgiftspligtig vej (særlig betalingsvej), der befinder sig omkring 100 km øst for Innsbruck (hvis man forlader E 45 mod syd på 169, som i Zell am Ziller bliver til 165).
Den, der har et Nationalpark Sommercard eller et Salzburger SuperSkiCard, kan benytte Gerlos Alpenstraße gratis.
Via Gerlos Alpenstraße forbindes landsbyerne Königsleiten og Wald im Pinzgau desuden med vej 165. I alt er Gerlos Alpenstraße omkring 20 km lang. Den maksimale stigning er 9 %. Hastighedsgrænsen på alpevejen er 70 km/t. Da strækningen ikke kun er tilladt for biler og motorcykler, men også for lastbiler, skal man regne med meget trafik i ferierne. Gerlos Alpenstraße blev også planlagt i 1949 af Franz Wallack, som allerede havde planlagt Grossglockner Alpenstraße. Vejen blev bygget mellem 1960 og 1962. Byggeriet tog således to år, men vejen har været i konstant drift først siden 1964. Det særlige ved Wallacks planlægning er, at vejen tilpasser sig landskabet så perfekt, at man næsten får indtrykket af, at den altid har været en del af naturen. Krimmler-vandfaldene, et sandt naturhøjdepunkt, kan beundres fra enhver parkeringsplads langs vejen.
Ud over Krimmler-vandfaldene fører Gerlos Alpenstraße også direkte gennem et ferieområde, Zillertal Arena. Om sommeren kan rejsende og turister glæde sig over op til 400 km vandrestier, som fører besøgende til forskellige kroer i Hohe Tauern.
Om vinteren bliver regionen til et af de mest populære skisportssteder i Østrig samt en del af verdens største skiområde. Den farverige blanding af biltur, vandring, skisportssted, hoteller og restauranter samt Krimmler-vandfaldene gør Gerlos Alpenstraße, den tidligere vognvej, til en af de mest besøgte panoramaveje i Østrig.
På den vestlige side af området er udsigten dækket af meget skov, men her kan man til gengæld nyde de mange veludbyggede sving. I den østlige del af området ligger de meget seværdige Krimmler-vandfald. Den bedste rejsetid til Gerlos Alpenstraße er uden tvivl mellem maj og oktober.
På passhøjden kan man betragte sjældne højmoser. Det er næsten uddøde, sure og fugtige levesteder, som udelukkende forsynes af regnvand og alligevel modstår ekstreme forhold.
Den, der ikke kun vil bruge Gerlos Alpenstraße som en forbindelsesvej, men også ønsker at tilbringe en del af sin ferie her, finder talrige hoteller og restauranter på stedet og i det nærliggende område.
Ja, man kan køre udenom Gerlos Alpenstraße ved at bruge Gerlosstraße. Denne er dog på mange strækninger meget smal og ikke længere i bedste stand. Til gengæld er brugen af Gerlosstraße gratis.